mandag den 28. maj 2012

2 fødselsdagssange lavet lynhurtigt

I dag fik jeg en haste ordre på to fødselsdagssange, som skulle arrangeres, så de kan indøves i den kommende uge, da de allerede skal bruges i den kommende weekend.

De noder jeg valgte sammen med kunden det skulle være, blev til I dag er det Oles Fødselsdag og Congratulations. Det er et par gode traditionelle melodier, som folk kender og kan synge med på. Det sidste dog nok mest med den første, men Congratulations er nu ganske festlig.

lørdag den 26. maj 2012

Så er det snart tid til julesange

Puha. Det er varmt i disse dage. Det er rart sommeren endelig er startet. Der er dog stadig en måneds tid inden jeg kan holde helt sommerferien. Men indtil da nyder jeg dog stadig vejret udenfor. Jeg får siddet lidt i solen og nydt vejret ret meget.

Jeg er så småt igang med at få skrevet de sidste noder, som skal bruges hvor jeg underviser. Nogle af dem skal vi gerne lige nå at gå igang med inden sommerferien, så de hurtigt kan øves op efter ferien, uden at vi skal starte helt på bunden. Vi har ingen større ting i sommerferien, så vi kan tage det lidt med ro lige pt.